Arbejde som buschauffør

Arbejde hos Nettbuss?

Nettbuss skal være det ledende og mest nyskabende busselskab i Norden.

Hos os møder du mennesker som ved at det er kunderne vi lever af, mennesker som både motiveres af og trives med kundekontakt. Måske vil være en af os?

Mødet med Nettbuss skal være en positiv oplevelse, både før, under og efter rejsen. Vores kunder skal møde kompetente, hjælpsomme og imødekommende medarbejdere.

Ledige stillinger

Nedenfor kan du se ledige stillinger hos Nettbuss.

 


Buschauffør

Ønsker du at høre mere om at arbejde som buschauffør hos Nettbuss, kan du kontakte et af vores driftsanlæg for at høre nærmere.

For øjeblikket har vi dog ingen ledige stillinger som buschauffør.

 

København, t: 7010 0040

Hornsherred, t: 4752 8832

Aarhus, Randers, Silkeborg, t: 8628 6500

Nordjylland, t: 9826 1933


Rejseværtkoordinator til ”5A – vores bus”

Vil du være med til at udvikle driften af Nordeuropas største buslinje 5A? – så er jobbet som Rejseværtkoordinator i Nettbuss A/S måske noget for dig?

Nettbuss A/S i Danmark arbejder på at videreudvikle den succes vi har med buslinje 5A. Årligt har vi 20,7 mio rejsende, men vi vil gerne skabe forbedringer så vi kan tiltrække endnu flere tilfredse kunder. Til denne udvikling har vi brug for en person, der selvstændigt kan være med til at udvikle et koncept der sikrer et højt niveau af driftsstabilitet.

Dine primære opgaver bliver udvikling og gennemførsel af Rejseværtfunktionen. En Rejsevært er med til, ved stoppestederne, at sikre bussernes flow gennem trafikken, samtidig med at han yder vore passagerer en høj grad af service. Du skal kunne samarbejde på alle niveauer i organisationen, og du skal trives med både praktiske projekter og også det fremadrettede udviklende arbejde. 

Du indgår i projektet ”5A – vores bus” der har formål at skabe nye højder, både hvad angår service og passagertiltrækning. Projektet vil også være med til at udvikle og skabe løsninger for vores chauffører når de transporterer vores kunder sikkert og miljørigtigt gennem byens tætte trafik. Udviklingen af projektet sker i samarbejde med et mindre team, som har ansvar for at drive den igangsatte udvikling videre. Teamet har base på vores anlæg i Hvidovre.

 

Dine opgaver bliver bl.a.: 

  • Sikre det relevante udstyr og nødvendige faciliteter til rejseværter.
  • Rekruttering og uddannelse samt personaleansvar for rejseværter.
  • Implementering af de aftalte handlingsplaner.
  • Ledelse/koordinering af projektet til de øvrige delprojekter.• Udvikling og gennemførsel af Rejsevært konceptet
  • Projektstyring, opfølgning og tilbagemelding til projektledelse på ”rejseværter”

 

Vi søger en kollega, der:

  • Har solid praktisk erfaring med servicebranchen samt driftsplanlægning generelt, gerne indenfor kollektiv trafik.
  • Kan skabe resultater gennem samarbejde og dokumentere disse.
  • Har et højt personligt drive og er kommunikativ stærk – både i skrift og tale.
  • Kan motivere dine medarbejdere og kolleger i henhold til Nettbuss værdier

 

Øvrige kvalifikationer:

  • Bruger af officepakken
  • Erfaring med personalestyring samt drifts- og kommunikationssystemer

Vi vægter en høj grad af praktisk og ledelsesmæssig erfaring men sætter også stor pris på en formel teoretisk uddannelse. Desuden vægter vi selvstændighed, struktur, vedholdenhed og samarbejdsevner meget højt. 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling med gode muligheder for at præge udviklingen og dagligdagen. Stillingen er normeret til 15 timer pr. uge, men kan eventuelt, afhængig af kandidatens øvrige kvalifikationer, kombineres til en fuldtids ansættelse.

Omgangstonen er uformel, og du vil hurtigt føle dig hjemme i dit nye job. Vi kræver, at du tager ansvar, og kan arbejde på egen hånd, – til gengæld får du frihed og mulighed for fleksibilitet i din arbejdsdag. 

Vi forventer, at kandidaten vil udvikle sig i stillingen og være i stand til at bidrage til udviklingen i Nettbuss.

 

Sådan kommer du videre

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Johnny Bek på mail jb@(if you can see this please update your browser)nettbuss.dk eller tel. 20 99 53 40 eller Driftschef Karin Lehmann Eildal på mail kle@(if you can see this please update your browser)nettbuss.dk eller tel. 36 34 37 73. 

Din ansøgning og CV sendes til job@(if you can see this please update your browser)nettbuss.dk. Ansøgningerne behandles løbende og en kandidat ansættes, når en sådan er valgt. 

 


Rejseværter til ”5A – vores bus

Vil du være med til at udvikle driften af Nordeuropas største buslinje 5A? – så er jobbet som Rejsevært i Nettbuss A/S måske noget for dig?

Nettbuss A/S i Danmark arbejder på at videreudvikle den succes vi har med buslinje 5A . Årligt har vi 20,7 mio rejsende, men vi vil gerne skabe forbedringer så vi kan tiltrække endnu flere tilfredse kunder. Til denne udvikling har vi brug for et antal personer, der kan være med til at udvikle et koncept, der sikrer et højt niveau af driftsstabilitet.

En Rejsevært er med til, ved stoppestederne, at sikre bussernes flow gennem trafikken, samtidig med at man yder vore passagerer en høj grad af service. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være loyal overfor trufne beslutninger i Rejseværtprojektet. Herudover skal du være udadvendt og have overblik i pressede situationer.

Du har en positiv indstilling og i besiddelse af et godt helbred, idet hovedparten af arbejdstiden foregår ved et stoppested for linje 5A.

Du indgår i projektet ”5A – vores bus” der har formål at skabe nye højder, både hvad angår service og passagertiltrækning. Projektet vil også være med til at udvikle og skabe løsninger for vores chauffører når de transporterer vores kunder sikkert og miljørigtigt gennem byens tætte trafik. Udviklingen af projektet sker i samarbejde med et mindre team, som har ansvar for at drive den igangsatte udvikling videre. Teamet har base på vores anlæg i Hvidovre. 

 

Dine opgaver bliver bl.a.: 

  • Servicere vores passagerer, vejlede og hjælpe på gaden
  • Sikre bussernes flow gennem byen, ved aktiv trafikstyring
  • Implementering af de fastlagte retningslinjer 
  • Være en aktiv deltager i udviklingen af Rejseværtkonceptet
  • Være med til at sikre at linje 5A lever op til vore kvalitetskrav

 

Vi søger en kollega, der: 

  • Har solid praktisk erfaring med servicebranchen, gerne indenfor kollektiv trafik.
  • Har et højt personligt drive og er kommunikativ stærk.
  • Er robust og har forståelse for menneskets mangfoldighed
  • Kan samarbejde med de øvrige medarbejdere i Nettbuss 

 

Øvrige kvalifikationer:

  • Kendskab til konflikthåndtering
  • Basal kendskab til offentlig transport

Vi vægter selvstændighed, struktur, vedholdenhed og samarbejdsevner meget højt. 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling med gode muligheder for at præge udviklingen og dagligdagen. Omgangstonen er uformel, og du vil hurtigt føle dig hjemme i dit nye job. Vi kræver, at du tager ansvar, og kan arbejde på egen hånd, – til gengæld får du frihed og mulighed for fleksibilitet i din arbejdsdag. 

Vi forventer, at kandidaten vil udvikle sig i stillingen og være i stand til at bidrage til udviklingen i Nettbuss. 

 

Sådan kommer du videre

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Johnny Bek på mail jb@(if you can see this please update your browser)nettbuss.dk eller tel. 20 99 53 40 eller Driftschef Karin Lehmann Eildal på mail kle@(if you can see this please update your browser)nettbuss.dk eller tel. 36 34 37 73. 

 

Din ansøgning og CV sendes til job@(if you can see this please update your browser)nettbuss.dk. Ansøgninger behandles løbende.