Kategori: Rutekørsel
Buskunder skal vælge Årets buschauffør
torsdag 14. juli 2011Nu skal buskunderne være med til at kåre Årets buschauffør. Buschaufførerne selv vil gerne vise, at jobbet som chauffør også handler om service og stemning i bussen. De inviterer derfor kunderne til at kåre Årets chauffør med karaktér. Samtidig har chaufførerne fået mulighed for at tage navneskilt på, så buskunderne kan se, hvad deres favoritchauffør hedder.
”Vi buschauffører vil gerne i dialog med kunderne om, hvad de værdsætter hos en god chauffør og en god tur i bussen. Årets chauffør er derfor en både god og sjov måde at sætte lidt spot på vores job som chauffører,” siger buschauffør Claudi Frigart.
Det er buskundernes gode øjeblikke på SMS, der fra 16. maj skal være med til at kåre af Årets chauffør med karaktér, som den fulde titel hedder.
Kunderne har i noget tid haft mulighed for at sende SMS’er med gode øjeblikke om chaufførerne eller busturen. Det giver hver uge hundredvis af SMS’er, og blandt flere chauffører er der gået kærlig sport i, hvem der kan finde sig selv i de SMS’er, som kunderne sender.
Chaufførerne har blandt andet derfor fået mulighed for at få et navneskilt, så buskunderne kan rette rosen mod lige præcis deres chauffør. Buschaufførerne får SMS’erne direkte ud til deres anlæg, hvor de kan følge kundernes oplevelser. Samtidig bliver den lagt ud på hjemmesiden www.buschauffor.dk, hvor man så kan stemme på de bedste SMS’er. 10 af chaufførerne bliver ud fra det nomineret til den fornemme titel som Årets chauffør med karaktér.
”Det bliver en speciel oplevelse, at få ros med eget navn. Navneskiltet har naturligvis en betydning for, at SMS’erne kan bliver personlige. Men for os chauffører er der mere i det en SMS’er og titler. Vi træder ud af den anonyme rolle bag rattet, og vi får vist, at der bag rattet sidder en chauffør med karaktér. Det gør mig stolt og jobbet bliver sjovere,” siger Claudi Frigart.
Alle kan deltage i kåringen ved at sende både en SMS og MMS med ros og et øjeblik. Man skriver ”ros” foran tekstbeskeden og sender til 1204. Når passagerne har sendt en SMS/MMS er de med i konkurrencen om iPhone.
På www.buschauffor.dk kan man se de mange SMS/MMS’er, der bliver sendt. Man kan også følge med i hvilke SMS’er, der får flest stemmer. Den 15. juli bliver de nominerede til årets chauffør afsløret, og herefter kan alle stemme frem til september, hvor chaufførerne fejrer sig selv med en stor fest. Ved festen kårer chaufførerne også Årets kollega.
Kampagnen er en del af projektet ”Chauffører med karaktér”, hvor buschaufførerne i Storkøbenhavn selv aktivt sætter fokus på deres job i forhold til kunderne.
Nyheder
Stor tilfredshed med Nettbuss
Passagererne i Hovedstadsområdet er godt tilfredse med Nettbuss - og kvaliteten er høj.Læs mere »
Succes med internet
Det gratis trådløst internet i 230R fylder 1 år, og det er populært blandt kunderne. Læs mere »
Ekstra fokus på miljøet i nye busser
Nettbuss afprøver ofte nye bustyper, bl.a. for at vurdere hvor miljøvenlig...Læs mere »
Klar til næste tur!
Chaufførerne i Nettbuss er nu klar til forårets og sommerens...Læs mere »

